Forskellen mellem manuel tatovering og maskintatovering

Der er to slags tatoveringer, den ene er manuel tatovering, den anden er maskintatovering. Nu er de fleste tatoveringer baseret på tatoveringsmaskiner, og manuelle tatoveringer er stadig i mindretal.

De fleste tatoveringselskere kender vejen til manuel tatovering, som også er en funktion. Det er at binde en nål til forenden af en bambus spisepind. Når du tegner omridset, skal du bruge nålens skarphed til direkte at dyppe i pigmentet og tegne arlinjer på huden som en tegning. Når du farver, skal du bruge nålen til hurtigt at danne prikker lodret op og ned for at samle de prikkede nålepunkter i den krævede farveblok. Men der er et problem, det vil sige, pigmentet er ikke let at trænge ind i såret. En enkelt nål er ikke let at fastgøre pigmentet, og mængden, der kan fastgøres, er meget lille, så effekten af pigmentet, der kommer ind i såret, er ikke særlig god. På det tidspunkt var der en måde at binde et par cirkler af tynd tråd på nålen. Efter at være blevet farvet med pigmentet, vil den tynde tråd, der er bundet på nålen, blive farvet med mere pigment. Når nålen kommer ind i huden, vil kolleger have nok pigment til at trænge ind i såret på samme tid, og når de tatoveres, vil de også tage et stykke bomuld for at dyppe noget pigment, Gør en handling for at forstærke og infiltrere pigmentet i såret, så pigmentet infiltrerer mere i hudsåret, for at præsentere en bedre tatoveringsmønstereffekt. Den japanske manuelle tatoveringsmetode er at binde flere nåle i rækker, der er opdelt i enkelt række, dobbelt række eller skrå form med flere rækker. Med tigermunden som omdrejningspunkt farves den med farve og stikkes ind i huden på en lignende slagmåde.

Tatoveringsmaskinens design er også omdannet fra det manuelle princip. Tatoveringsnålen bruger det motoriske eller elektromagnetiske princip til at erstatte håndens op og ned kørsel, og nålen har sifonprincippet, som kan absorbere nok tatoveringsfarve, hvilket sparer meget tid og fysisk styrke. Vi hører ofte, at manuelle tatoveringer er smukkere end maskintatoveringer, mest fordi tatoveringsmaskiners skade på huden er mere alvorlig end manuelle tatoveringer. Hvis operationen er forkert, er hudskaden for alvorlig, og den genvundne farve vises i selve huden, effekten vil ikke være særlig god, og nogle forekommer endda arfænomen, men arret har mindre indlysende pigmentdækning, men teksturen er ikke særlig god. Når alt kommer til alt drives håndtatovering af håndnål for nål, så skaden på huden vil være relativt lille. Efter demobilisering vil hudens tekstur normalt blive bevaret. Dybden og dybden af maskinens mekaniske handling vil dog helt sikkert være mere pæn og konsekvent end håndbetjeningen. Dette er fordelen ved maskinen. Desuden har udviklingen af tatoveringsmaskine en historie, som har ændret mange maskinkritik og i høj grad reduceret skaderne på huden. Selvom tatoveringsmaskinen konstant innoverer, er tatoveringskunstoprettelsen stadig uadskillelig fra behovet for at fuldføre arbejdet ved "håndbetjening". Så længe den betjenes korrekt, er teknologien bedre end originalen i denne henseende. Uanset hvordan det gøres af primitiv eller moderne hånd, er det vigtigste forholdet mellem nålen og huden.

Nu bruges flere tatoveringsmaskiner, det vil sige tatoveringsmaskiner. Manuel tatovering tegner sig også for et lille antal, for det meste på landet eller etniske grupper med told.